Pressemeddelelse:
Uddybende gennemgang af sagerne:
Sagerne opremses efter relevans, ikke i kronologisk
rækkefølge.
Jeg har, som aftalt med SKAT ved et møde d. 26.
marts 2007, i foretaget en beregning af hvad
jeg ville have taget for bilen i 1986.
Denne beregning har Motorstyrelsen tilsidesat, selv skaffet en
eksportprisliste, som min kontakt på fabrikken intet kender til. Ingen ved
hvilket marked den er beregnet for, det kan meget vel være enten det schweiziske
eller det japanske marked, for først i 1988 blev det muligt at registrere en
Caterham Seven i eksempelvis Tyskland og der var ingen crashtest, så heller ikke
Frankrig var en mulighed.
Man har så kigget på en udbudspris på en Caterham ved at
finde en artikel i et bilblad, hvor en af journalisterne skriver at han vil
sætte sin til salg for 189.900. Dette lægges ukritisk til grund for beregning af
handelsprisen jfr. Den juridise Vejledning, som er et arbejdsdokument
oprindeligt udarbejdet af SKAT. Med denne i hånden nægter man at høre på at
bilen reelt blev handlet for 145.000.
For at bevise handelsværdien uden afgift finder man
annoncer på både tyske og engelske hjemmesider, man konkluderer dog at prisen i
Tyskland er urealistisk høj.
Jeg henvendte mig naturligvis til sagsbehandleren, hans
første kommentar var, at han ikke ville ændre sin afgørelse fordi han havde
brugt meget tid på sagen. Efter en kammeratilig samtale med Jens Otto Størup,
hvor jeg fortalte denne at der var ulovligt (udenlandsk) materiale i afgørelsen
henvender han sig dog og beder om min dokumentation for nyprisen.
Dokumentation for nyprisen, som fremsendes af mig afvises
som værende for ikke registreringsklare biler fordi disse er leveret som kit.
Dette uagtet at jeg havde tillagt et beløb til samling af bilerne, som
procentuelt var højere end det rettelig burde være idet nutidens biler samles
for 7-13% men er mere komplicerede, hvorfor jeg tillagde 10%.
Da jeg udfordrer sagen og spørger til lovgrundlaget for at
anvende den udenlandske værdi nægter man at denne er brugt på trods af at der
direkte står ”dokumentation for handelsprisen uden afgift”.
Ligeledes spurgte jeg til lovgrundlaget for at benytte udbudsprisen snarere end den opnåede handelspris, her frifinder man sig selv ved at henvise til Den juridiske Vejledning, som dog ikke er lov, men er i overensstemmelse med lovens bogstav om at prisfastsætte efter handelspriser til bruger her i landet. Der står tvært imod at det er handelsprisen, der skal bruges. Tilmed står der "realiserede handelspriser" i den landsretsdom (SKM2007.124.ØLR), som siden er stadfæstet ved Højesteret. (SKM2009.104.HR)
Man fremsender også kopi af en Facebook-annonce,
for at dokumentere værdien af en Caterham, hvor den
omhandlede bil klart er et falsum og intet har med en Caterham at gøre. Dette
undrer mig, når nu Motorstyrelsen ved mere om Caterham, end jeg gør. I annoncen
for falsummet, som nu udbydes til 189.000, nævnes der at der en ekstra motor med
samt at der er motorer for 180.000. Motorerne er i øvrigt Pinto motorer, som
aldrig har være officielt installeret i en Caterham andet end under crashtesten
i Frankrig fordi den er tung som et ondt år. Man ville teste de værst tænkelige
forhold. Bilen har stået til 249.000 på Gul og Gratis og det har også været
nævnt at SKAT har bekræftet at det er en ægte Caterham, hvilket de juridisk ikke
kan.
Bilen på Facebook har stået til salg længe, hvilket ignoreres selvom dette må ses som et tegn på, at bilen er urealstisk prissat.
Facebook annoncen fik mig til at søge lidt efter Caterham'er til salg, og sjovt nok dukkede den bil, som man havde brugt som vurderingsgrundlag nu op til en lavere pris end den var annonceret til i den artikel, som man havde anvendt i sin vurdering. Det er styrelsens pligt at sørge for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst jfr. officialmaksimen, hvilket man vel kan tillade sig at sige er tilsidesat her.
Igen anvender man, nu på trods af at man er oplyst om den
reelle handelspris, ukritisk den annoncerede pris nævnt ovenfor.
Bilen var afgiftet af en selvanmelder, som klart havde
begået en fejl idet man blot havde sammenlignet med en almindelig Omega 3000.
Bilen har kørt langt og er i brugsstand. Den er malet om og fremstår således
langt fra i samerstand.
Motorstyrelsen prisfastsætter efter en artikel om en Lotus
Omega på et bilblads hjemmeside, hvor man skriver at en sådan er mindst 250.000
værd uden afgift. Problemet er blot, at prisen er fundet på mobile.de og således
intet har med den danske handelspris at gøre. Bortset fra dette gør man det
rigtige ved at se på afskrivningsprocenten for Lotus Omegaen og så afskriver
Opel Omegaen tilsvarende.
Jeg prøver gennem længere til at komme i kontakt med
sagsbehandleren telefonisk idet der ikke er en kontakt emailadresse, men først
efter næsten to måneder lykkedes det. Svaret var: Vi har brugt rigtig meget tid på
bilen, så den vil vi ikke lave om.
Her bliver det rigtig sjovt:
En selvanmelder har for sin ansatte betalt afgift af denne
bil fordi der er lang ventetid på svar fra Motorstyrelsen og ejeren vil gerne ud
at køre i sommeren. Prisen fastsættes blandt andet med baggrund i en anden Lotus
Omega, som har kørt langt kortere (70 vs 150 tusinde km) og generelt er i bedre stand, men som dog giver
et praj om værdien på det danske marked. Bilen fastsættes til en handelsværdi på
195.000.
Som i sagen om Opel Omegaen benytter man artiklen fra Bil
Magasinet. Ud over denne dokumenteres der med en enlig annonce for en BMW M5 fra
1994, som står til 470.000.
Man sammenligner med Alpina B10, konstaterer at der ingen
er til salg men, udokumenteret, at en Alpina B10 er mere værd end en BMW M5.
Lotus Omegaen sættes til 517.000.
Anmelders Lotus Omega priseksempel afvises som værende i ikke registreringsklar stand idet den har en mindre kosmetisk skade på bagkofangeren og trænger til bremseservice. Desuden konstateres det, at det er usandsynligt, at en speciel bil har tabt 85% værdi.
Da afgørelsen påklages sammenlignes med den Alpina B12, der
står til salg til 300.ooo. En Alpina B12 havde en nypris på 1.888.000, hvilket
svarer til 84% Hvis
afskrivningsmetoden skitseret ovenfor var banyttet, ville man have endt på
196.000, men i stedet konstateres det blot, uden dokumentation, at en Lotus
Omega er mere værd end en Alpina B12, hvorfor værdien sættes til 325.000
De fleste, der ved bare lidt om biler, vil normalt mene at
en BMW har højere prestige end en Opel og derfor har en Alpina, baseret på en
BMW, større prestige end en Lotus, baseret på en Opel.
Den unge mand, som gerne ville ud at køre i sommer kom således til at betale ekstra ca. 75.000 ekstra på grund af noget, der ikke er dokumenteret og som i vidt omfang har grund i en udenlandsk pris.
Her har man ikke fundet biler med dansk afgift, men alene
sammenlignet med tre biler uden afgift. Disse har man så tillagt dansk afgift og
sagt at det er prisen. Problemet er bare at man ikke kan forvente at en bil
automatisk får den værditilvækst det koster i afgift. Mange specialbiler er
billigere i Danmark med afgift end i Tyskland, hvor der naturligvis ikke er
dansk afgift på bilen. Den ovenfor nævnte Alpina B12 står til 40.000 Euro på
mobile.de, selvom der er betalt dansk afgift af bilen. Da denne kan trækkes ud
kan bilen altså indbringe langt mere ved salg til udlandet end lokalt i Danmark.
Når Motorstyrelsen dømmer en bil til ikke at være
registreringsklar fordi den skal samles, hvilket den har fået et pristillæg for,
hvordan kan man så kalde en bil uden afgift registreringsklar?
Til brug for værdifastsættelse af to af disse er anvendt
leasingbiler, af hvike der ikke er betalt fuld afgift. Der kan argumenteres for,
at grunden til at biler leases er, at enten vil ingen betale udbudsprisen eller
også har de ikke midlerne til at betale prisen. I begge tilfælde ville dette
reflekteres på handelsprisen.
Bilen blev værdisat af SKAT på baggrund af købsprisen i England.
Sagen kom til Motorankenævnet og siden til Landsskatteretten, hvor min vurdering
blev tiltrådt.
Sagen ved Motorankenævnet var en farce, hvor der blandt
andet blev sammenlignet med en Donkervoort (En hollandsk kopi) som var
annonceret som en Lotus Seven fra 1972. Jeg underminerede mildt sagt sagen ved
Motorankenævnet, alligevel fastholdt man sit forslag til en afgørelse. Da dette
undrede mig bad jeg om aktindsigt. I første omgang fik jeg
ikke alt materiale, jeg kunne identificere at en liste over registrerede
Caterham’er ikke var med i aktindsigten. Der var ingen dokumentfortegnelse og
man nægtede mig aktindsigt i det materiale jeg havde afleveret ved mødet i
ankenævnet.
Jeg påklagede dette, fik oversigten over registrerede
biler, men stadig ingen dokumentfortegnelse. Jeg påpegede derfor en gammel
kendelse fra Landsskatteretten, af hvilken det fremgik, at om end der ikke var
fastsat egentlige regler om dokumentfortegnelser, så burde den som et led i god
forvaltningsskik være der jfr. Folketingets Ombudsmands beretning fra 1993 på
side 294ff. Ikke så længe efter fik jeg en fortegnelse, men der stod blot
”Dokumenter fremlagt af klagers rep. ved fremmøde.” Intet om indhold og intet om
antal sider. Jeg måtte stadig ikke se hvad jeg selv havde tilført sagen.
Dette gik også til Landsskatteretten, hvor konklusionen var
at en borgers ret til aktindsigt ikke er begrænset af, at det er sagsakter, man
selv har tilført sagen. Om dokumentfortegnelsen skrev Landsskatteretten:
”Dokumentet fremstår efter Landsskatterettens opfattelse som et papir udarbejdet
til lejligheden uden angivelse af, hvorfra dokumentets oplysninger stammer”.
Hvem sagde
dokumentfalsk? Husk lige at Motorankenævnets sekretariat var drevet at SKAT før
de kom under Landsskatterettens sekretariat!
Ud over dét manglede der naturligvis de væsentligste af
mine dokumenter, som underminerede sekretariatets fremstilling.
Jeg købte denne bil for ca. 10.000 i England og bad om
bindende svar, hvor jeg spurgte om man, når nu der ikke var nogle højrestyrede
Audier til salg i Danmark, også skulle bruge den Engelske værdi af bilen til at
finde den danske værdi. Dette skulle man ikke, SKAT fastsatte den til 75.000 (en
tilsvarende venstrestyret kostede på det tidspunkt ca. 100.000).
Vi var, naturligvis, enige om, at man ikke kan bruge den
udenlandske pris til at værdifastsætte en bil i Danmark. Det er soleklart, at
der i loven står at det er prisen ved salg til bruger i Danmark. Dette er også
prøvet i Højesteret, hvor en borger havde taget sin BMW med hjem fra Belgien og
påstod at det var hans indkøbspris der gjaldt. Nix, nej og vi trækker dig hele
vejen gennem systemet.
Vi var ikke helt enige om værdien af bilen, så først
Motorankenævnet, som satte den op til 85.000 siden Landsskatteretten, som satte
den ned til 50.000. Bilen havde imidlertid stået ubenyttet udendørs så længe at
den skulle have haft den store tur med bremser, sovs og kartofler, hvilket jeg
skønnede ikke at være rentabelt.
Bilen havde opfyldt sit formål: Det var bevist at der blev
talt med to tunger afhængigt om hvorvidt den udenlandske pris ville tvinge
afgiften op eller ned.
Denne sag var en ren farce. Motor i Odense prisfastsatte
den. Under sagen sagde en medarbejder ”Nu må vi jo se om ikke afgiften på sådan
noget legetøj skal gå op”.
Motor i Odense indhentede en pris i England, som jeg ikke
kunne genkende. Jeg fremlagde priser fra eksportdirektøren og blev siden bakket
op at den nye ejer af fabrikkens direktør. Sagen huserede i over fire år, og
endte med en sejr til os ved Landsskatteretten. Jeg brugte i alt over 1200 timer
på sagegn, ikke mindst på grund af det dengang nye enhedstelefonnummer til SKAT, som
kostede mig næsten 300 timer fordi det virkede lige så godt som EFI.
Efterfølgende spurgte jeg forsigtigt om ikke de skulle betale for noget af min
tid som sagkyndig rådgiver. Nej var svaret, for du er ikke uddannet jurist eller
revisor, så selvom du har høj faglig vidne om Caterham Seven tilhører du ikke
kredsen af omkostningsgodtgørelsesbetettigede personer. Tak for det. Hvis ikke
det var fordi min far på det tidspunkt lige havde haft en blodprop i hjernen og
var blevet dybt dement ville jeg have taget sagen til
Menneskerettighedsdomstolen fordi jeg ser det som diskrimination på grund af
social status. I stedet meddelte jeg daværende skatteminister Kristian Jensen at
han fra nu af skulle forvente at der var nul-tolerance overfor SKAT.
Jeg har nu proces-erfaring ved Landsskatteretten, så jeg
kan ikke længere nægtes at tilhøre den elitær kreds af
omkostningsgodtgørelsesberettigede.